Du har sikkert hørt nogle af de ældre i din familie sige det: ”Uden mad og drikke, duer helten ikke”. Sådan er det også i det firma, som jeg arbejder i. Vi skal også have noget at spise og drikke.
Indtil sidste måned har vi alle selv medbragt vores hjemmesmurte madder: Leverpostej, æg, salt kød og hvad køleskabet ellers gemmer. Vi har også haft en mikrobølgeovn, så det har været muligt at varme resterne fra gårsdagens måltid. Men det er slut nu.
Det er gået ret godt for firmaet. Derfor er det blevet besluttet, at vi skal have en frokostordning. Farvel til de flade madder og god dag til spændende mad. Det har i den grad været en velkommen ændring.
Hele vejen rundt blandt os ansatte har der været smil på læben.Vi har fået en både velsmagende og alsidig frokostordning, så der er noget for en hver smag. Selv de personer, som var lidt skeptiske, har rullet rundt og overgivet sig.
Min kone er lidt træt af at høre om alle de lækkerier, som vi får i løbet af ugen. Hun er nemlig ansat et sted, hvor den står på det mad, som hun selv tager med hjemme fra. Og de har ikke mikrobølgeovn, så de kan ikke varme mad.
Så hun mobber mig lidt med, at al den gode mad vil gå ud over formen, så jeg snart skal rulle hjem. Det tror jeg nu ikke på, for vores frokostordning er både sund og nærende. Misundelse er en grim ting.