Min mand Ernst er håndværker, rigtig håndværker. Når han taler om sit fag forstår jeg stort set ingenting. Det er sort tale. Omvendt så er han spejlblank, når talen går på makeup, styling og den slags.
For nyligt blev jeg positivt overrasket, da jeg på ibbyheart.com kunne læse om en nyskabelse i Danmark: Stylebox by matas, og at man hos stylebox kunne få smashbox. Det fortalte jeg Ernst. Jeg kunne lige så godt have forsøgt at forklare ham, hvordan relativitetsteorien hang sammen.
Der var bare helt tomt i øjnene. Mine var til gengæld fyldt med julelys.
Gæt engang
Jeg bad ham gætte på, hvad smashbox var. Han kom med en eller anden halvvissen forklaring om, at det måtte være en ny sportsgren, hvor man kombinerede badminton og boksning. Deraf navnet smashbox. Kreativt tænkt, det må jeg give ham, men ret langt fra sandheden.
Jeg vidste også godt, at jeg godt kunne spare mig at give ham forklaringen. Den ville ryge direkte igennem – helt uden modstand. Lige lige som når han prøver at forklare mig noget om gipsplader, rigler og forskellige typer skruer.
Selv om vi – hver især har nogle områder, som den anden ikke aner en hujende om, så har Ernst og jeg det bare så godt. Selv om der har været op- og nedture i de 17 år, som vi har været sammen, så kan jeg slet ikke forestille mig et liv uden Ernst. Det ville godt nok være tomt.
Vi har haft så mange glæder og sorger sammen. Der er ingen på denne jord, som jeg hellere vil dele mit liv med.Til næste år skal vi på forsinket bryllupsrejse. Det er i hvert fald, hvad vi kalder det. Da vi blev gift, havde Ernst så meget om ørerne, at det ikke lige passede at tage afsted på bryllupsrejse.
Hvis man altså ikke lige medregner den weekend, hvor vi lånte onkel Knuds sommerhus. Planen er, at vi skal til Bali. Min søster har fablet om denne ø i så mange år, at nu må vi selv ned og se, om det er så dejligt, som hun siger.