Når jeg ser tilbage på mit liv kan jeg se at det altid har været fyldt med små hjerter. Nej, jeg har aldrig selv født et barn – men lige siden jeg var en 9-10 år gammel har der været nogen jeg tog mig af. Jeg forstår i dag ikke, at de har turdet – men allerede i den alder passede jeg andres børn, og var den der drog omsorg.
Jeg har – til min store sorg – aldrig kunnet blive gravid. Det var svært, hårdt, vanskeligt og umuligt for mig. Udsigten til at jeg aldrig kunne få børn. Jeg var meget tæt på at knække psykisk på det. Men så adopterede vi. Først verdens dejligste unge – så verdens dejligste unge – og nu er huset fyldt med liv.
Da jeg var ung fik jeg af en astrolog at vide at mit der ville være masser af børn i mit liv. Og selv om jeg ikke har født, ja så er der masser af skønne unger omkring mig. Der er altid børn i huset – og plejebørn er det også blevet til.
Masser af konflikter, masser af kærlighed og altid hænder at holde, arme at kaste omkring eller en skulder at græde ud ved. Jeg forstår ikke hvorfor netop jeg skal få lov til at være omgivet af så meget kærlighed – men jeg nyder hvert eneste øjeblik af det.
Der er masser af småhjerter derude der trænger til trøst, opmuntring og et kærligt ord. Så bare kom til mig – jeg giver dig kamp til stregen og masser af kærlighed. Jeg er en voksenven.